Er du lige sprunget ud i en tilværelse som digital iværksætter? Så er kunder nok det, der bekymrer dig mest. For hvordan får man lige taget hul på bylden og får de første ordrer i hus, så der er nok til dagen og vejen? I dette indlæg får du præsenteret et par simple tips, du kan bruge for at få gang i hjulene og de første par kunder gennem maskinen.

Opbyg et navn og brand gennem gratis arbejde

Bare rolig, det er ikke en anbefaling om, at du skal arbejde gratis i flere måneder. Og selvom mange vil advare mod pro bono-arbejde, kan det faktisk være den bedste investering, du ender med at lave. Jovist, du får ikke en masse kroner retur, men ikke desto mindre får du en loyal kunde, der vil gå langt for at anbefale og spille dig ind i sit netværk. Og det er bogstavelig talt guld værd. Ved at hjælpe andre iværksættere og opbygge dit navn og brand har du mulighed for at skabe ambassadørkunder, der tagger dig i opslag, henviser samarbejdspartnere eller på andre måder er dine soldater på slagmarken, som kæmper for og på vegne af dig.

Tilbyd kickback til relevante parter

Det næste råd lægger sig lidt op af det forrige. Vil du gerne motivere dine samarbejdspartnere/leverandører til at sende kunder din vej, kan du overveje at tilbyde dem en kickback-ordning, hvor de får X % af den omsætning, de sender dig. Det er selvfølgelig en udgift, du skal kunne sluge, men betragt det som en markedsføringsomkostning på lige fod med PPC eller SEO. Du betaler for et lead. Sørg for at have klare retningslinjer for, hvornår provisionen skal betales – og i hvor lang tid. Det, der virker som en god kickback-aftale nu og her, er det ikke nødvendigvis om to-tre år, når du har ansat dine første medarbejdere og måske bygget et større embedsværk.

Dyrk de strategiske samarbejder

Samarbejder er en oplagt metode til at skabe leads og forretning for begge parter. Hvis du kan finde virksomheder, der ikke er dine direkte konkurrenter, men som har samme målgruppe som dig, kan det være en god idé at høre, om de kunne være interesseret i et strategisk samarbejde. Det værste, der kan ske, er, at du får et nej tak. Hvis du samtidig kan stille dem noget i udsigt i form af potentielle kunder gennem dit netværk eller fremtidige kundekartotek, er der også noget i det for dem. Der er ingen, som gider at bruge tid og kræfter på at kaste leads i nakken af dig, hvis du aldrig giver noget tilbage. Så vær realistisk i forhold til, om du på sigt også kan levere arbejde til dem. Ellers ender det med at blive træls for begge parter. Gå efter samarbejder, der skaber værdi begge veje.

Er du stadig i tvivl om din niche online? Kig evt. forbi lånet.dk. Tjen penge hurtigt og lovligt, og kom i gang som digital iværksætter.