SEO eller Search Engine Optimization – på dansk søgemaskineoptimering – er kort sagt optimering af placering på søgemaskiner som Google. God SEO vil derfor hjælpe Googles søgerobotter med at læse din virksomheds hjemmeside eller webshop på bedste vis, så hjemmeside eller webshoppen kommer til at ligge længere oppe på Google. Det vil sige, jo bedre din SEO er for et bestemt søgeord, jo større er chancen for ikke bare at ligge på første side på Google, men også at være en af de første sider, man ser. Det giver derfor hjemmesiden større mulighed for at blive set, så man kan få flere besøgende til siden. Uden god SEO er din hjemmeside derfor mindre synlig, hvilket selvfølgelig er dårligt for din forretning.

SEO siges at være motoren i din bil. Har din bil ingen motor, kommer den ingen vegne – eller du kan skubbe den afsted, men det kræver hårdt arbejde. Det er det samme med SEO; uden SEO er det svært at få flere besøgende til din hjemmeside uden det største budget til markedsføring. Ligesom med bilen, kan du også skubbe din hjemmeside frem ved for eksempel en masse markedsføring, men det kræver altså væsentligt mere arbejde (og flere penge) at synliggøre din hjemmeside, hvis du ikke har SEOen i orden.

God SEO har en lang liste med regler, som hjælper din hjemmeside med at rankere bedre på Google. Selve SEOen består af 3 grene: Teknisk SEO, Sproglig SEO og Off site SEO.

Teknisk SEO tager udgangspunkt i kvaliteten af din hjemmeside eller webshop. Her skal der blandt andet være styr på, at din side loader hurtigt, at den er mobilvenlig, og at der ikke er duplicate content på hjemmesiden. 

Sproglig SEO tager udgangspunkt i en effektiv søgeordsanalyse som bliver brugt til at lave SEO-tekster ud fra. Selve SEO-teksterne har en liste af regler, som de helst skal overholde for at være gode i forhold til Googles algoritme. Derudover skal der være styr på blandt andet metabeskrivelser, interne links og fokussøgeord.

Off site SEO tager udgangspunkt i links til din hjemmeside. Der skal gerne være gode og relevante artikler, som linker til din hjemmeside fra andre sider med høj domain rating authority. 

Der er altså mange ting, der skal være styr på, når det kommer til SEO, så hvad koster SEO optimering? Det behøver bestemt ikke at være dyrt, så få et tilbud ved et digitalt bureau.