Rigtig mange virksomheder bruger sociale medier til deres markedsføring, og det er der en rigtig god grund til. Mennesker lever mere og mere af deres liv online, så digital markedsføring er en helt perfekt mulighed for virksomheder at synliggøre dem selv for potentielle kunder. De fleste virksomheder har efterhånden oprettet en virksomhedsprofil på platformen Facebook. Det er nemlig en platform, som de fleste mennesker bruger i løbet af deres hverdag. Men hvorfor ikke bruge platformen Instagram til noget af din virksomheds digitale markedsføring? Er virksomhedens målgruppe blandt andet unge mennesker, kan det nemlig godt betale sig at bruge Instagram som markedsføringsplatform. Her kommer nogle gode grunde til at bruge Instagram markedsføring.

Visualitet er i centrum på Instagram, hvilket er en af grundende til at det er en god måde at markedsføre sig på. De fleste mennesker vil hellere se på et billede end af læse en lang tekst. Med et billede kan du hurtigt fange en potentiel kunde, fordi de hurtigt kan se virksomhedens services eller produkter. Det er altid vigtigt at fange en potentiel kunde så hurtigt som muligt. Det gør man altså bare ikke med en masse tekst. 

Selvom Instagram ikke er den mest effektive platform til at konvertere til salg, så er den rigtig effektiv til at skaffe besøgende til din hjemmeside. Ved du at din hjemmeside og dine produkter giver salg i sig selv, så er det bare med at få nogle besøgende til din hjemmeside.

Der er to forskellige måder at annoncere på Instagram: igennem appen eller Facebooks annonceadministrator. Markedsføring igennem appen er forholdsvist nemt, da det handler om at lægge opslag op og booste dem. Dette er ikke en speciel effektiv måde at markedsføre sig på, så de fleste virksomheder vil i stedet bruge den anden mulighed. Er dine medarbejdere og deres hverdag vigtigt for dine kunder, så er dette dog en rigtig god mulighed for at markedsføre dette. 

Igennem Facebooks annonceadministrator får din virksomhed en mere effektiv annoncering igennem billeder og videoer. En annonce på Instagram kan enten laves under Stories eller Nyheder. Stories er tidsbegrænset til 24 timer – dette kunne for eksempel være relevant for en hurtig konkurrence. I nyhedsfeedet vises dit opslag med en kort tekst, indtil læseren aktivt går videre.