Går du med en iværksætter i maven, men mangler penge til opstarten? Så kan du overveje forskellige muligheder for finansiering. I dette indlæg vil jeg gennemgå nogle af de mest relevante for dig.

Det mest oplagte er selvfølgelig at kontakte sin bank. Men har du ikke en stor opsparing stående, kan du opleve at det er svært at få overtalt dem til at gå med på ideen. Så findes der andre alternativer, som du kan undersøge i stedet.

Virksomhedslån – Ud over bankerne kan du låne penge i forskellige finansieringsselskaber. Nogle er baseret på udlån til virksomheder, og andre er mere generelle låneselskaber. Hvor meget du kan låne, og om du overhovedet kan låne noget afhænger af, om du kan stille noget sikkerhed til gengæld. Du kan læse mere om virksomhedslån her. En af de virksomheder du kan benytte er Feratum, som udbyder specifikke virksomhedslån. De har dog nogle krav, som eksempelvis:

  • Din virksomhed skal have været i gang i mindst 18 måneder. Så ikke så velegnet til opstart
  • Du har mere end 550.000 i årlige indtægter
  • Du kan tilbagebetale lånet indenfor 18 måneder
  • Din virksomhed har en fysisk adresse.

En anden mulighed er crowd lending virksomheder som Lendino. Her kan du ansøge om lån, som så finansieres af andre private og virksomheder som mikrolån. Oftest kræver et lån fra Lendino, at du stiller personlig garanti for beløbet.

Støtte fra iværksætterrådgivning – En anden mulighed er, at benytte sig af muligheden for støtte med EU-midler. Det er oftest erhvervshusene der står bag. Derfor skal du kontakte dit lokale erhvervskontor, hvis du vil høre mere om mulighederne for støtte derfra. Oftest kan du kun få støtte til køb af rådgivning, og ikke til fysiske investeringer, eksempelvis i varelager. Men skal du ud og have rådgivning om eksempelvis online markedsføring, kan det være en rigtig god ide at bruge den mulighed.