Det er klart, at effekten af din markedsføring er din kilde til salg, kundesynlighed og ikke mindst mulighed for høj placering på Amazons søgeresultater.

Men hvordan knækker du så koden? For det er langt fra tilfældigheder eller en fængende produkttitel, der er nok for dig.

I dette indlæg vil jeg føre dig ind i det helhedsbillede af de mange markedsføringsfacetter, som ligger bag en stærk annoncering på verdens største handelsportal og give dig råd til, hvad du skal være særlig opmærksom på i markedsføringsprocessen.

Egner dit produkt sig til at være på Amazon?

Der kan være stor forskel på, hvorvidt et produkt eller brand helt grundlæggende har gode muligheder for at opnå en stærk profil på Amazon.

Hvis du repræsenterer dit eget brand og har dine egne produktserier, så har du den klare fordel, at det alene er dig, der kontrollerer prisen.

Læs her om, hvordan du strategisk kommer i gang med at sælge på Amazon.

Dit brand kan blive markedsført i hele verden, og du får gode muligheder for at bruge Amazon som kanal til at markedsføre dit brand på tværs af sociale medier.

Hvis kunderne vil have fat i dine produkter, så er der kun ét sted af kunne anskaffe dem – gennem dig på Amazon.

Er du virksomhedsejer med en volumenforretning, kan Amazon sagtens være den oplagte platform for dig. Dog vil dette arbejde kræve mere tid og energi, da der skal investeres i at skabe kvalitetsannonceringer af dine mange produkter og varer.

Uanset hvad er Amazon fremtidens marked for e-handel, der allerede nu stormer frem med en højere slagsrate end Google.

Derfor er der al mulig grund til at udnytte potentialet i denne salgsplatform.

Kom godt i gang med at oprette produkter

Når du som enten virksomhedsejer eller privat person ønsker at sælge produkter på Amazon, har du 2 muligheder:

  • Seller Central
  • Vendor Central

På Seller Central har du mulighed for at oprette dig som forhandler.

Dermed har du selvstændigt ansvaret for at sælge produkter til kunden, og det er alene dig, som skal håndtere ordren. Her kan du sælge dine egne produkter, eller du kan koble dig på en eksisterende produkttype.

I Amazons log-in system har du i princippet adgang til hele det europæiske marked. Du skal blot tilpasse dine salgsannoncer i forhold til de forskellige lande, du ønsker at sælge i.

Dette er en effektiv kanal til hurtigt at komme i gang med salg på Amazon.

Den anden mulighed – Vendor Central – er en mere avanceret salgskanal på Amazon, som kræver, at du enten inviteres til eller anmoder om at kunne anvende den.

Det store fordel ved Vendor er, at Amazon står for at håndtere ordrer på dine varer med hensyn til ordrehåndtering, kundeservice og returnering osv.

Du skal blot sende dine varer til Amazon, og (ikke mindst) have dine salgspriser godkendt af dem i forbindelse med produktoprettelsen, da Amazon kun vil sælge for dig, hvis prisen er rentabel for dem.

Denne kanal giver dig lukrativ adgang til Amazons annoncesystem og AMS Service.

Hvad denne markedsføringsservice dækker over, kommer jeg ind på senere.

Fokus på SEO og søgeord når du opretter salgsannoncer er vigtigt

Amazon fungerer med en unik A9-algoritme, som belønner dig for at bruge en bred variation af relevante og relaterende søgeord, når du opretter produkter. Derimod vil de ’straffe’ dig, hvis du gentager samme søgeord.

Dette er et afgørende parameter for dig at være bekendt med, da teksten i dine salgsannoncer har direkte indflydelse på dine markedsføringsmuligheder i forhold til at opnå en høj ranking på Amazons søgeresultater.

Det er vigtigt, at du investerer tid i at foretage en søgeordsanalyse i forhold til dit konkrete produkt, og i salgsannoncen nøje udvælger og prioriterer søgeordene i forhold til deres relevans.

Amazon har fokus på deres kunder, og det betyder, at dine annoncer skal skabe værdi for dem.

En stærk annonce på Amazon skal have følgende indhold:

  • Knivskarpt tekstindhold (produkttitel, kundefordele oplistet i punkter, produktbeskrivelse Backend).
  • Upload af produktbillede i høj kvalitet
  • CTA (Call-To-Action)

En stærk annoncering er med til at skabe positive kundeanmelder, som vil blive ranket med stjerner. 4 stjerner eller derover vil igen være med at optimere dine markedsføringsmuligheder.

Kvalificer din markedsføring gennem Amazons annoncesystem og AMS

Med Vendor Central får du, som tidligere beskrevet, adgang til blandt andet annoncesystemet og AMS på Amazon. Med disse kanaler kan du komme til at markedsføre dine produkter internt på Amazons annonceplatform.

Amazon Marketing Service (AMS) giver dig mulighed for at oprette søgeordsspecifikke kampagner, og sætte dit budget i forhold til, hvilke søgeord du ønsker at blive fundet på.

Dermed kan du komme til at eksponere lige netop det produkt, som kunderne specifikt søger efter.

Fordelene ved AMS er, at du kan ramme helt konkrete søgertermer- eller begreber, som har relevans for dit produkt.

Det kræver selvfølgelig, at du er bevidst om placeringen af kampagnen, hvilket produkt du specifikt ønsker at markedsføre, og endelig skal du være afklaret om, hvilken målgruppe du ønsker at henvende dig til.