Hvad enten du har en hjemmeside eller en webshop, så vil du sikkert gerne have flere relevante besøgende ind på den.

Her har du forskellige muligheder som eksempelvis betalt annoncering som Google Ads, promovering på de sociale medier, nyhedsbreve og annoncer på andre hjemmesider. Men en af de mest effektive måder at få masser af kvalitets trafik til hjemmeside er ved at fokusere mere på SEO optimering.

SEO er en række teknikker som kort og godt fortæller søgemaskinerne hvad din hjemmeside eller en bestemt underside på din hjemmeside omhandler. Jo mere tydeligt du kan overbevise søgemaskinerne om at din side er rigtig relevant for et givent søgeord, jo større er chancen for at du er blandt de sider der vises på en søgning for søgeordet. Driver du f.eks. et SEO bureau i Aalborg og gerne vil findes på en søgning som SEO Aalborg eller SEO Optimering, så kan du optimere din side for søgeordet og dermed øge sandsynligheden for at blive fundet.

Google har på et tidspunkt meldt ud at de lægger vægt på over 400 forskellige signaler, når en side skal rangeres. Ikke alle vægtes lige højt, så lad os se lidt på nogle af de faktorer som Google og andre søgemaskiner lægger vægt på når de skal rankere din hjemmeside for et givent søgeord.

Onpage SEO Optimering

Den mest oplagte, og for mange, nemmeste form for søgemaskineoptimering er Onpage optimering. Onpage SEO dækker over de faktorer en specifik forside eller underside kan gøre brug af for at forbedre sin placering på et eller flere søgeord.

Optimering af side title
Sidens title eller title tag som det også kaldes, er en vigtig SEO faktor som de fleste søgemaskiner vægter højt. Du kan typisk sætte den inde i dit CMS system, eller ved brug af HTML <title> tag. Jo længere til venstre et søgeord er i din title, jo større værdi tildeles det. Side title er også den overskrift som vises i søgeresultaterne ude på Google, så ikke alene gælder det om at få flettet dit søgeord ind her, men også om at lave en god og sigende title som folk faktisk får lyst til at klikke på. Har du en kedelig eller intetsigende side titel, så hjælper det ikke meget at ligge #1 hvis ingen gider klikke sig ind på din side. Hvor mange procent som klikker på din side, frem for konkurrenternes er nemlig også en SEO faktor. Så sørg derfor altid for at have nogle gode sigende titler på dine sider. Et eksempel på en god side title kunne være ”Frisør i Aalborg – 20% rabat til nye kunder”

Optimering af sideoverskrifter
Overskrifterne på din side er også med til at fortælle søgemaskinerne hvad siden omhandler. Typisk er der en hovedoverskrift (H1 HTML tag) og nogle mindre underoverskrifter. Der ligges normalt mere vægt på hovedoverskrifter end på underoverskrifter. Et lille tip her kunne være at bruge dit søgeord/sætning i hovedoverskriften, og så forskellige variation eller med forskellige relevante tillægsord i underoverskrifterne.

Optimering af indhold
Indhold på en side dækker over alt lige fra tekst, billeder, videoer til pdf dokumenter og interaktivt indhold. Alt dette kan også optimeres til et givent søgeord. F.eks. ved at gøre brug af søgeordet i brødteksten på siden, eller bruge dit i dit billedes filnavn eller beskrivelse. Mængende af indholdet på en side er også vigtigt, er der ikke nok indhold til at søgemaskinerne syntes den er relevant nok for et givent emne, så er det rigtigt svært at få de gode placeringer. Typisk siger man at 600-1600 ord er passende, men det afhænger helt af hvilken type side det er tale om, og hvad andet indhold du har på siden.

Optimering af Core Web Vitals

En lidt anden del af optimeringer du kan gøre på din hjemmeside, er at sørge for at den er så brugervenlig som mulig. Nu om dage benytter Google nogle faktorer til at måle på ting som load tider, layout ændringer mens den loader, hvor hurtigt siden reagere på bruger interaktion osv. De vigtigste af disse signaler går under betegnelsen Core Web Vitals og er efterhånden også blevet en rankerings faktor, i hver fald når vi snakker Google.

Offpage SEO optimering
Nu er det ikke kun de ting du selv styre på hjemmesiden eller i webshoppen som har betydning for din placering, men også en lang række eksterne faktorer. En af de vigtigste her, er hvilke andre sider der linker til din hjemmeside, men også hvordan den linker. Har du et tømrer firma i Aalborg, så hjælper en link fra en frisør side i Hobro ikke meget. Får du derimod en link fra et større firma som XL byg eller Stark til din tømrer side, så er der en god chance for at du vil hoppe adskillige placeringer frem.

Du skal dog være opmærk som på at man på links kan sætte en relation attribut på en link også kaldet REL. Et par eksempler på REL attributter er author, sponsored, UGC og den vigtigste Nofollow. En link til din hjemmeside med et nofollow tag, giver langt fra samme værdi som en link uden. Så selvom din tømrer virksomhed får en link fra Stark, er den SEO mæssigt ikke meget værd hvis den er sat som Nofollow. Dermed er det ikke sagt at du ikke kan risikere at få en masse trafik fra linken, hvilket jo også kan være vigtigt.

Benyttes dit søgeord i link teksten, så tæller det igen mere, end hvis det blot er dit firma navn som nævnes.

Det var lidt om nogle af de vigtigste faktorer som søgemaskinerne lægger vægt på når din hjemmeside skal rankeres. Som du kan se, så kan du med SEO optimering påvirke resultatet og øge chancen for at det er din hjemmeside der bliver vist. Husk dog på at SEO arbejde kræver tid og tålmodighed, så forvent ikke at se store resultater efter blot en uge.