De fleste virksomheder har efterhånden deres egen hjemmeside. Nogle vil prøve at lave den selv, mens andre får professionelle bureauer til at lave deres hjemmesider. Vil du prøve at lave din virksomheds hjemmeside selv, enten fordi du er nyopstartet iværksætter eller pengene i budgettet ikke er til at få den lavet professionelt? Denne artikel kommer ind på tre forskellige måder, hvorpå du selv kan lave din virksomheds hjemmeside.

Kodning
Kender man ikke til kodning, så er det rigtig svært at starte med at kode sin hjemmeside. Men har du gåpåmod og tid til at lære noget nyt, så er det bare med at gå i gang med at lære CSS, PHP, HTML og mere, så du kan kode din hjemmeside helt fra bunden. Dette er faktisk en ret god egenskab at have, da du kan arbejde videre på dette og bruge det som en jobmulighed. Du kan på nettet finde flere steder, hvor du kan tage kurser i at kode. Når du vælger selv at kode din hjemmeside, er det eneste du skal bruge et program til at skrive koderne i, et domæne og et webhotel.

CMS
CMS står for Content Management System, hvilket kort og godt betyder at det er et system til at styre indholdet på en hjemmeside. Her behøver du ikke at kode, men kan bare installere dit CMS på et webhotel og vælge udseendet til hjemmesiden. På denne måde kan du nemt opbygge din hjemmeside uden at have lavet grundarbejdet. De mest populære CMS’er er Joomla! og WordPress.

Website builder
En website builder er en service, du kan abonnere på, som giver dig adgang til et hjemmesidesystem. Website builderen er udbyderens egen, så de bestemmer hvilke funktioner og features, man skal have adgang til. Webhotel og domæne er typisk med i pakken, så du skal ikke ud af finde det selv, som du skal man de to andre måder. Website builderen er ikke den mest anbefalede metode til at lave en hjemmeside, da det kan være en dyr affære. Dit månedlige abonnement er nemlig dyre end hvis du bare skal betale til webhotel og domæne.